Vi ønsker at gøre dit frivillige arbejde lettere!

Derfor har vi samlet en materiale bank, så du kan finde materiale, som passer til den aldersgruppe du er frivillig for. Aldersgruppen teens dækker over alderen 7. klasse til 17 år.

Podcasten / Den Røde Tråd

Vi gennemgår aldersfasen 13-15 år.

Unge i denne fase bliver kaldet for ‘filosoffen’ og det grundlæggende behov er plads til udvikling.

Det specielle fokus i denne fase er, ‘Gud elsker mig, og jeg elsker Gud’, ‘Jeg kan se, at troen hjælper mig i mit liv’, ‘Jeg udfordres til at møde mine medmennesker med Guds kærlighed i hverdagen’, ‘Jeg forstår at min livsstil påvirker skaberværket’…

 

Du kan bruge podcasten til at lytte dig frem til mere baggrund og viden om selve aldersgruppen.

Vil du eller jeres lederteam udfordres og udvikle jeres lederskab?

Vi uddanner og vejleder børnemedarbejdere og udgiver materialer til brug i søndagsskoler og børnekirker. Hvert år samler vi mere end 150 børn til Børnestævne – her bobler livet over i masser af sjov, leg og fællesskab.

Vi er en levende organisation i fortsat udvikling, her er hele livet i centrum – vi ønsker at hjælpe børn og unge til at finde et grundlag for livet – et udgangspunkt og en tilgang til livet der tager sit udgangspunkt i troen på Gud, og favner hele livet og hele verden.

Webbaseret lederkursus /

Led Med Dit Liv

‘Led Med Dit Liv’ er et webbaseret lederkursus, som vil give dig og jeres team konkrete værktøjer, og tid til faglig fordybelse og læring.

Kursusforløbet er struktureret så der er plads til at reflektere omkring dit eget og lederteamets måde at lede, modtage kundskab og efterfølgende afprøve teorierne.

Refleksion, læring og praktiske opgaver er helt grundlæggende i kursusforløbet.

Inspiration

Messy Church

 

Messy Church er en kreativ og involverende gudstjenesteform, som aldrig bliver færdigbygget, men hele tiden bygges og formes af deltagernes forskellige evner og ressourcer i en rodet stil med det mål at mennesker må opleve kald til og bevarelse i fællesskabet med Jesus Kristus.

 

Messy Church bygger på at være et åbent, rummende, omsorgsfuldt og Kristuscentreret fællesskab i de fire grundsten: Drop in, aktiviteter, bibelhistorie og fællesspisning. 

Ønsker I at starte op med Messy Church? Så kontakt bo@bbunews.dk